3 ting, som du kan gøre for at pifte din bolig op udvendigt

0

I dag er der et meget stort fokus på boligindretning. Det gælder både hos mænd og kvinder. Der er et generelt behov for, at hjemmet skal se pænt og stilfuldt ud, og så skal det helst afspejle lidt af ens personlighed. Dog er der mange, der glemmer, at det ikke kun er det indvendige, der tæller.

Den udvendige del af ens bolig har nemlig også en stor betydning for det samlede indtryk af stil og indretning.

Gæster vil få et meget bedre indtryk af hjemmet, hvis de allerede udenfor bliver mødt af en flot facade. Læs med her og få tre gode tips til, hvordan du pifter din bolig op udvendigt.

Mal hele facaden

Først og fremmest anbefaler vi, at du maler dit hus – medmindre der er tale om en bygning af mursten eller en bygning, der skal kalkes. Foruden murene skal sådan noget som døre og vinduer også males og behandles, hvis de er af træ. Hvis bygningen står som ren og nymalet, vil det give et meget bedre indtryk af dit hjem.

I stedet for at male dit hjem i den samme farve hver gang, kan du eventuelt overveje at forsøge dig med en ny farve. Hvis du helst vil have dit hjem i neutrale farver og normalvis benytter hvid, kan du forsøge dig med en grå farve i en mørk eller lys nuance.

At skifte fra hvid til en anden farve kan virkelig give dit hjem et helt nyt udtryk. Du kan også være modig og vælge en farve som mørkeblå eller -rød. Nogle gange har tingene bare brug for at gennemgå en lille forandring.

Fjern alger

Inden du maler, er det selvfølgelig vigtigt, at din bolig er ren og fri for alger og andet snavs. Hvis ikke den er det, risikerer du et ujævnt og grimt resultat. Den nemmeste måde at slippe af med alger på, er ved at få foretaget en facaderens.

Dette er som regel et job for professionelle, og vi anbefaler derfor, at du hyrer en i stedet for selv at kaste dig ud i det. Du kan læse mere om facaderens af din bolig lige her.

Foruden en ren facade skal sådan noget som udendørsfliser og tag også holdes ved lige. Her skal der også fjernes alger, men mos og lignende skal også væk. Hjemmet er bare pænere, når det ikke har sorte og grønne plamager.

Masser af planter

Når facaden er istandsat, er det en god idé at tilføre dit hus noget grønt, da det pynter. Her er planter en oplagt løsning. Plant noget hæk omkring huset, sæt blomster og anlæg bede. Det er med til at lægge sidst hånd på værket.

Hvis du ikke er det helt store havemenneske, kan du finde mange planter og blomster, der ikke kræver den store pasning.

Share.

About Author

Leave A Reply