Hemmeligheden bag det perfekte børneværelse

0

Det kan være svært at indrette et børneværelse, for det er jo trods alt lang tid siden, man som forælder selv har været barn. Derfor får du her en række gode tips til, hvordan du indretter det perfekte børneværelse – eksempelvis hvad der skal være, og hvilke materialer der vil passe ind.

Et børneværelse er uspoleret

Der er noget ved børneværelse. De er frie og uspolerede, og de kendetegnes generelt ved, at børnene får lov til at få frit spil. Et børneværelse skal ikke være pænt, men i stedet rumme alle de ting, der skal til, for at barnet kan føle sig som et barn. Det er barnets fristed og skal derfor ikke bruges som forældrenes showroom, hvor de kan vise, hvor flot et hjem de har.

Hvad bruges børneværelset til?

Hvad bliver børneværelset egentlig brugt til? Først og fremmest skal det være et sted, hvor barnet kan være sig selv. Et sted, hvor der ikke står forældre med løftede pegefingre og siger nej. Her skal være mulighed for at være i gang med den samme leg i flere dage, fordi der ikke skal ryddes op herinde. Det er sjovt, fordi barnet kan fordybe sig i legen, hvilket kan være meget udviklende for barnet.

Hvad skal børneværelset indeholde?

Det er nødvendigt, at børneværelset indeholder forskellige elementer, men faktisk slet ikke så mange, som man måske skulle tro. Eksempelvis er det ikke nødvendigt, at der er et tøjskab eller en seng herinde. I stedet kan man skabe et rum, hvor der er børnesenge, som ungerne kan sove i sammen. Indtil de bliver teenagere i hvert fald. Her er det en god idé, hvis de får deres egen seng på værelset.

Men hvad skal der så være på børneværelset? Først og fremmest skal der være meget gulvplads. Med gulvplads kan der leges mange lege, der foregår på gulvet. Der skal være rig mulighed for at konstruere ting og lege med forskelligt legetøj.

Møblerne på børneværelset må gerne være i børnestørrelse. Det er sjovere, end hvis de ligner traditionelle møbler. Når børnene bliver lidt ældre, er det fedt, hvis møblerne ikke bare ligner traditionelle møbler heller – her må det eksempelvis gerne være marokkopuder, sækkestole og så videre.

 

Share.

About Author

Leave A Reply