Indretning af et maskulint og stilfuldt soveværelse

0

En maskulin indretning kan være meget forskellig, og selve opfattelsen af maskulinitet vil variere fra person til person. Vores opfattelse af en maskulin indretning bærer præg af minimalisme, personlighed og råstyrke.

Hvad præger en maskulin indretning?

Maskulinitet er en stilart, som også kvinder kan være med på. Indretningen indeholder rå elementer, som giver indretningen noget styrke. Mange forbinder maskulinitet med en kedelig og intetsigende indretning, hvor kvinder på ingen måde kan finde deres sødme og ømhed – men efter vores mening er dette slet ikke tilfældet! Det kvindelige udtryk kan ligeledes komme til udtryk i den maskuline indretning, hvor de feminine indspark kan give indretningen noget helt unikt og bidrage med kant og finesse.

Temaet i soveværelset

Man behøver ikke at overdrive temaet i et maskulint soveværelse, men en rød tråd giver noget troværdighed og bevidsthed til rummet. Derfor skal temaet heller ikke skille sig ud fra resten af boligen, da vi ligeledes finder den røde tråd for boligen vigtig for, om soveværelset bliver en succes.

Sengen med et maskulint look

Sengen er det primære møbel i soveværelset. Derfor er det meget vigtigt, at den skiller sig ud og fremstår med maskulinitet til rummer. Der findes et hav af forskellige senge, som hver især kan bidrage med deres særpræg til rummet.

Rustfrit stål eller træ med en mørk behandling får rummet til at fremstå råt og ufint. Det ”halvfærdige” giver kant til rummet, og på den måde præger du atmosfæren med hygge og maskulinitet.

Der findes mange senge på nettet med et maskulint look. Vi anbefaler at du læser mere om dine muligheder og finder inspiration til købet af din næste seng – find inspiration her.

Sengetøj

Mørke farver gør sig godt til sengen med enten de mørke træfarver eller den rustfri stålramme. Du må endelig ikke være bange for at have flere dyner samt puder i sengen, og kombiner og leg gerne med forskellige stofstrukturer – det giver noget maskulint til rummet.

Du kan også overveje et sengetæppe, som kan give et mere rent look til sengen, når den ikke bruges. Læder og ruskind kan være en oplagt mulighed for at bidrage til det rå og dyriske i rummets indretning.

Belysningen i rummet

Atmosfæren og stemningen i soveværelset bestemmes rigtig meget af belysningen, og den måde mørket falder i rummet.

Gardinerne må gerne være i samme stil som sengetøjet. Pas på med ikke at lave dem for fine – det skal igen være råt og ufint.

Mørklægningen er altafgørende, ikke blot for stemningen men også for din egen nattesøvn. Den menneskelige krop påvirkes af lys, når vi sover. Derfor sover vi bedst i mørke, da kroppen på den måde kan slappe af og ikke får signaler fra hjernen om at vågne, da der er lyst udenfor.

Tilføj gerne en natlampe til sengebordet, som med fordel kan være lavet af en træstub, en betonklods eller i et råt stål-look. Natlampen skal ikke give et lyst og rent lys, da dette også påvirker vores søvn. Det skal være et mere roligt og nedtonet lys i en orange nuance, da det får os til at slappe af. Desuden vil det orange lys give noget hygge til rummet.

Gulvbelægningen

Her skal du igen tænke på det rå og maskuline i brugen af materialer. Mørkt træ fungerer rigtig godt til at skabe den hyggelige stemning, hvor enten stål- eller træsengen vil komme til sin ret.

Et betongulv med brug af store vamsede gulvtæpper fungerer også rigtig godt i et maskulint soveværelse. Du kan gøre brug af dyreskind på gulvet eller i sengen, som vil skabe en god nuancering til det grå og kolde betongulv.

Share.

About Author

Leave A Reply