Skab hygge med lamper

0

Lyssætning bliver alt for ofte nedprioriteret, når det kommer til indretning. Det er synd, for belysning er altafgørende for stemningen i dit hjem. En for skarp lyssætning skræmmer hyggen væk, mens en manglende lyssætning skærper funktionaliteten i dit hjem. Her får du et par tips til hvordan du kan skabe hyggekroge i hjemmet ved hjælp af flotte lamper.

Lad lampen skinne igennem

Lamper er ikke kun en kilde til lys. Det er ligesom alle andre møbler i hjemmet en del af indretningen i et hjem. Det er en accessory som gør stilen i dit hjem fuldendt og sammenhængende. Så lad dine lamper skinne igennem! Hvis lampen skal hænge i et lille rum eller i et hjørne, skal du dog samtidig passe på at den ikke kommer til at virke for tung. Benyt for eksempel den lette E27 Pendel lampe, som med sit simple design kan bruges overalt.

Brug de tidløse klassikere

Dansk design har gennem årene budt på mange designklassikere. Disse tidløse lamper bidrager med en kontrast til de nye, mere moderne designs, som fylder danske hjem. Når du mixer nyt og gammelt design opnår du en stilfuld kontrast, som skaber hygge i dit hjem. Magasin har et bredt udvalg af lamper, og især disse danske designklassikere – se udvalget her. Her finder du blandt andet klassiske danske lampedesigns såsom Verner Pantons Flowerpot og Topan.

Flowerpot_Topan

Brug flere forskellige lyskilder

Én lyskilde i hvert rum er ikke nok. Tænk på alle de forskellige aktiviteter som du udfører i hjemmet. Når du støvsuger giver den store loftslampe et fint lys. Men hvad så når du skal læse i den hyggelige krog? Eller når den romantiske middag skal nydes i stearinlysets skær? Her er en afdæmpet belysning at foretrække. Brug derfor flere forskellige lyskilder i hvert rum, så du får muligheden for at skabe forskellige stemninger og kontraster.

Vælg den rigtige pære

Med flere forskellige lyskilder i hvert rum er det essentielt at vælge de rigtige pærer. Til loftslampen har du brug for en pære som giver et kraftigt lys med en bred spredning. Til læselampen i krogen har du brug for en pære, ligeledes med et kraftigt lys, men som har en smal og præcis spredning. En anden god idé er at benytte energisparende LED pærer, som kan reducere energiforbruget med op til 88%.

Share.

About Author

Leave A Reply