Kjoler til alle sommerens lejligheder

0

Sommeren står for døren, og vi glæder os alle til strandture, grillmad og sene aftner på terrassen. Noget af det vi kvinder glæder os allermest til, er at iføre os sommerkjolen. Kjolen, der får os til at føle os smuk, godt tilpas og som bare altid dur. Hvis du ikke har fundet årets sommerkjole, kan du finde inspiration til den her. På stylepit.dk finder du nemlig kjoler til alle sommerens lejligheder.

Festival

Skal du på Roskilde Festival, Smukfest, Tinderbox eller en af Danmarks mange andre fantastiske musikfestivaler? Så kræver det en rigtig festivalkjole! Et sikkert festivalhit er en kjole med en bohemian vibe. Det kan for eksempel være en hvid blondekjole med lange ærmer eller en farverig maxikjole. For en virkelig cool festivalstil, kan du få din veninde til at lave to franske fletninger.
Du kan også gå efter en blomstret kjole med løs pasform. Sæt den sammen med et par sneakers og en rodet, løs knold og du er klar til at nyde dagens musik.

Sommerfesten

Sommeren er festernes årstid, især havefester er et hit. Alle vennerne samles til grill, kærestens 30 års fødselsdag skal fejres, og familien kommer forbi til hygge og ristede skumfiduser. Uanset hvilken festlig anledning, der står for døren, er der mange muligheder. Er du til lange eller korte, stramme eller løse, sorte eller spraglede kjoler, er de til at finde. Et populært valg er en lang blomstret kjole – den går man aldrig galt i byen med. Hvis festen fortsætter ud på aftenen, kan det være en god ide at vælge en kjole med lange ærmer, og ellers kan du tage en cardigan eller jakke med i tasken, så du ikke fryser, når mørket falder på.

Sommerferien

Hvis du er så heldig at skulle sydpå i sommerferien, skal der selvfølgelig pakkes sommerkjoler i kufferten. Går turen til et varmt sted, for eksempel en charterdestination, er det en god ide at pakke kjoler som er behagelige at have på, og som er lavet i materialer, som din hud kan ånde i. Bomuldskjoler er eksempelvis behagelige og åndbare. Når du har fået lidt farve, er pastelfarver virkelig smukke, så pak en pastelfarvet kjole til feriens sidste dage!

Tip: Hvis du skal på storbyferie, så sørg for at lade lidt ekstra plads være i kufferten, når du pakker. Måske finder du en smuk sommerkjole eller to dernede, og dem skal der selvfølgelig være plads til, når turen går hjemad!

Share.

About Author

Leave A Reply