Vil du gerne spare penge som boligejer? Få spareråd her

0

Langt størstedelen af os vil gerne spare penge i hverdagen. På denne måde skaber vi mere plads i vores budget, og disse penge kan bruges på noget andet såsom nye indkøb, nye møbler, rejser og minder. Pengene kan også spares op på en opsparingskonto, som senere hen kan give store glæder, eller pengene kan investeres på ny og dermed give afkast senere. Uanset bevæggrunden for at spare penge er der som boligejer en del, som du kan gøre selv. Dette kan du læse mere om i denne artikel, hvor du vil få spareråd som ejer af en bolig.

Eftertjek løbende forsikringerne

Der kan være mange penge at spare, hvis man løbende får tjekket husstandens forsikringer igennem. Faktisk kan man spare op til 15 % på sine forsikringer, hvis man er husejer. Dette svarer til 3.000-4.000 kroner om året, da forsikringer for en husstand typisk ligger mellem 20.000-25.000 kroner årligt. Man kan vælge selv at ringe rundt til de forskellige forsikringsselskaber, eller man kan skrive sig op på en portal på internettet, hvor man derefter får indhentet tre forskellige tilbud fra forsikringsselskaber.

Selvom der kan være mange penge at spare, er det selvfølgelig vigtigt, at man får tjekket de nye forsikringspolicer igennem. Det er nemlig centralt, at man har en forsikring, der passer til husstandens behov, så man er dækket godt ind, hvis uheldet skulle være ude.

Internet, tv og telefon

I dag består hjemmene af flere tv’er samt telefoner, og internetforbindelsen bliver vigtigere og vigtigere. Men det er godt at gå disse elementer igennem, der man kan spare op til 2.000 kroner om året på disse ting. Især tv-pakken er et sted, der er godt at tjekke efter. Hvor mange af tv-kanalerne bliver reelt set? Man kan spare mange penge ved at gå en tv-pakke ned. Man kan også overveje, om man reelt bruger tv-kanalerne nok til at smide penge efter det hver måned. Mange familier kan i dag sagtens nøjes med streamingtjenester såsom Netflix, Viaplay, YouTube og DR’s hjemmeside og dermed droppe tv-pakken helt.

Når man er i gang med at eftertjekke dette område, kan man også se sit internetudstyr igennem. Eksempelvis udskiftning af gamle routere kan give et mere stabilt internet, som kan betyde, at man ikke skal anvende computeren, telefonen og iPad’en så længe – hvilket også kan virke besparende. Du kan her se mere om nye og effektive 4G routere til dit hjem.  

Spar penge på varmeregningen

Områder, som kan give besparelser på længere sigt, er opvarmningen af ejendommen. Foregår opvarmningen gennem et oliefyr, vil det være en yderst god idé at få en billigere løsning. Et træpillefyr er eksempelvis en superbillig måde at varme huset op på. Ifølge Bolius koster et træpillefyr med forbrug omkring 120.000-130.000 over 10 år. Dette er dermed den billigste løsning. Den dyreste løsning er oliefyret, hvor prisen for 10 år med forbrug og anskaffelse er hele 260.000 kroner. Det kan derfor godt betale sig at investere i en anden opvarmning af boligen.

Dette var tre sparetips til boligejeren, som ønsker at få mere plads i økonomien. Andre områder, der er gode at spare penge på, er boligfinansiering, el, vand og indkøb.

Share.

About Author

Leave A Reply